Biomet is now Zimmer Biomet

X

Samtykke

Dette website kan placere en eller flere cookies på din computer. For information om cookies generelt samt de specifikke cookies, der kan placeres af dette website, se venligst vores Cookiepolitik. For information om at håndtere cookies, inklusive hvordan du undgår, at de placeres på din computer, se websitet dansk website: minecookies.org. Fortsat brug af et Biomet website vil blive betragtet af os som dit samtykke til, at vi kan placere en eller flere cookies på din computer.
 

Biomet
 
 

Information til patienter / plejere

Et liv med slidgigt

Hvorfor gør det så ondt?

Efterhånden, som ledbrusken slides væk, indleder knoglerne en smertefuld knogle-til-knogle-kontakt. De tidlige stadier af slidgigt kan behandles på en række ikke-operative måder. Men som ledbrusken fortsat slides ned, og symptomerne på slidgigt bliver mere alvorlige, kan operation måske anbefales til at rette op på den beskadigede knogle og brusk.

Hvilke mulige behandlinger findes der?

Medicin
Medicin er vigtig i behandlingen af slidgigt. Den kan bidrage til at lette hævelse og smerte i led, hvilket igen kan forbedre dagligdagens funktioner og livskvalitet. Al medicin har mulige bivirkninger og bør derfor kun tages, når den er nødvendig.

Smertestillende eller ikke-steroide anti-inflammatoriske medikamenter (NSAID'er) kan bidrage til at kontrollere hævelse og smerte. Det er vigtigt at konsultere din læge, inden du indtager medicin for ledsmerte.

Din læge kan ordinere indsprøjtninger i dine led for at reducere hævelse og smerter.  Kortisoninjektioner direkte ind i led kan blive aktuelt. Kortison er et naturligt forekommende hormon, der produceres i den adrenalinkirtel, der regulerer betændelsesdannelse. Når kortison sprøjtes ind i et led, kan det reducere både hævelse og smerte. Kortison kan forårsage bivirkninger på både led og blødt væv. Derfor begrænses brugen af det normalt til nogle få indsprøjtninger om året.

Hyaluronat-indsprøjtninger er blevet godkendt til slidgigt i knæ. De kan hjælpe med at stille smerter på grund af slidgigt og gendanne ledfunktionen. Hyaluronat er en substans, der naturligt forekommer i ledvæsker, der forsyner leddet med smøring og fleksibilitet. I takt med, at slidgigt udvikler sig, bliver leddet tyndere med mindre hyaluronat og mister derfor dets evne til at smøre ledbrusken og gøre den fleksibel. Din læge kan rådgive dig med hensyn til, om den pågældende behandling vil være hensigtsmæssig for dig.

Træning
Der findes et antal ikke-operative behandlinger af slidgigt. Ved middelsvær grad ordinerer lægen træning og fysisk terapi, hvilket er fortræffelige muligheder for at holde dine led i bevægelse og bidrage til at reducere ledsmerter af middelsvær grad. Led, der ikke regelmæssigt trænes, kan blive stramme og smertefulde.

Overvægt lægger et ekstremt tryk på leddene. Hvis du er overvægtig, anbefaler din læge dig måske vægttab for at bidrage til fjernelse af uønsket belastning af dine led med deraf følgende smerte.

Hjælpemidler som en stok eller et gangstativ kan bidrage til at reducere presset på leddene, samt lindre noget af smerten. Et hvil efter en aktivitet kan også hjælpe med at styre ledsmerte af middelsvær grad.

Udskiftning af led

Din kirurg anbefaler måske udskiftning af led, hvis du har stærk slidgigt.

Ved udskiftning af led anvendes der implantater som erstatning for de ødelagte sektioner af knogle og brusk i leddet. Formålet med denne procedure er at gendanne leddets funktion og mobilitet samt at stille ledsmerterne.

Den mest alimindelige årsag til, at led udskiftes, er slidgigt. Det er diagnosen i 90% af de tilfælde, hvor patienter får et nyt led. Dog kan patienter også kandidere til erstatning af et led, hvis de lider af avasculær nekrose , post-traumatisk slidgigt eller Pagets sygdom .

Implantater til udskiftning af led for at give leddet en ny overflade fremstilles normalt af en metallegering og af polyethylen (plastik). Implantaterne er beregnet til at gendanne funktionen og eliminere mest muligt ubehag samt gøre det muligt for patienten at vende tilbage til en mere aktiv livsstil.

Rehabilitering og gang begynder dagen efter operationen, og hospitalsopholdet varer normalt 7 til 9 dage. Fysioterapien begynder på hospitalet og fortsætter sædvanligvis efter udskrivelsen, selvom dette afhænger af behovet for pleje efter operationen.

Udskiftning af led har haft meget stor succes med at hjælpe slidgigtpatienter til at vende tilbage til deres normale aktiviteter og reducere deres ubehag.

Et liv med slidgigt

Med hvilken træning kan jeg støtte min behandling?

Træning er en integreret del af behandlingen for slidgigt. Træning i sig selv slider ikke på dine led. Aktiviteter som gang, svømning eller havearbejde kan være med til at holde dine knogler stærke og dine led smidige.

Tal altid med din læge, inden du begynder på et træningsprogram.

Styrkelse
Hævelse og smerte i led kan svække musklerne, hvilket er et problem ved gigt. Stærke muskler kan bidrage til at absorbere stød og beskytte dig mod kvæstelser. Undersøgelser har også vist, at styrketræning af hofter, knæ og ankler giver forbedret balance. Hvis det anses for hensigtsmæssigt, kan din læge eller fysioterapeut hjælpe dig med at udvikle et styrkeprogram.

Strækøvelser
Fleksibilitet er nødvendig for behagelig bevægelse under træning og daglige aktiviteter. Ledmotion kan også hjælpe med til at smøre dine led og nære din brusk. Generelt tolereres daglige strækøvelser, og de udgør en glimrende form for afslapning. Hvis det anses for hensigtsmæssigt, kan din læge eller fysioterapeut hjælpe dig med at udvikle et strækprogram.

Vandterapi
Vandterapi er en glimrende form for træning til at kontrollere gigt og smerte. Vandets opdrift beskytter dine led mod skader. Vandet modstår også bevægelse, hvilket er godt for styrkelsen. Bed din læge oplyse dig om, hvor du kan få vandtræning tættest på din bopæl.

Gang
Gang er en glimrende udholdenhedsøvelse for næsten enhver, inklusive slidgigtpatienter. Rådfør dig med din læge for at få information om forholdsregler eller retningslinjer.

Sådan kommer du igang 

  • Lad en sundhedsplejer hjælpe dig med at sammemsætte et personligt træningsprogram.
  • Udarbejd en plan! Skriv den ned! Sæt mål!
  • Træn på samme tid hver dag, så det bliver en del af din rutine.
  • Find en ven at træne med.
  • Find et relevant træningshold.
  • Forbliv i vanen med at træne hver dag. Gør en indsats på dage, hvor du har flere smerter – også, selvom det måske kun bliver til nogle forsigtige strækøvelser.
  • Varier din træningsrutine - byt om på øvelsernes rækkefølge.

Vurder dine fremskridt og nyd din succes.